Generelle betingelser
1. Generelle vilkår
Disse betingelser regulerer brugen af de online softwaresystemer der er tilgængelige fra Handy Per ApS. Ved at anvende et eller flere af systemerne accepterer brugeren at være juridisk bundet af disse vilkår.
Systemernes funktionalitet, indhold og tjenester kan til enhver tid opdateres, ændres eller udvides efter Handy Pers skøn. Ændringer træder i kraft ved offentliggørelse på hjemmesiden eller ved meddelelse via systemerne. Ved fortsat brug efter ændringer anses vilkårene for accepteret.
Tredjeparter, fx revisorer, kan kun acceptere disse vilkår på brugerens vegne, hvis der foreligger udtrykkelig tilladelse.
2. Adgang, fakturering og opsigelse
Brugeren opnår ved bestilling en ikke-eksklusiv, tidsubegrænset brugsret til systemet og de tilvalgte funktioner. Der opnås ikke ejendomsret til softwaren eller dele heraf.
Adgangen faktureres kvartalsvis forud for abonnementet. Forbrug udover det inkluderede (se punkt 6) kan faktureres bagud eller medføre prisjustering. Første faktura dækker perioden frem til næste kvartalsskifte.
Både bruger og Handy Per kan opsige adgang med virkning ved udgangen af et kvartal. Handy Per forbeholder sig dog ret til øjeblikkelig opsigelse jf. punkt 7. Fravalg eller ændring af funktioner følger samme varsel.
Manglende betaling kan medføre suspendering af adgangen. Ved efterfølgende betaling genaktiveres adgangen uden kompensation for afbrydelsen.
Ved lukning mister brugeren adgang til data.
3. Priser
Handy Per forbeholder sig ret til prisændringer. Varsling vil ske via systemet eller e-mail i rimelig tid før ændringen træder i kraft, medmindre andet følger af den indgåede aftale eller ekstraordinært forbrug jf. punkt 6.
4. Brug, adgang og datasikkerhed
Adgang gives til navngivne brugere. Brugernavne og adgangskoder er personlige og må ikke deles og det påhviler brugeren at sikre, at adgangskoder opbevares fortroligt. Brud på adgangssikkerhed skal straks meddeles Handy Per, som vil annullere og udstede en ny kode.
Brugeren er ansvarlig for al aktivitet foretaget via tildelt adgang og for overholdelse af gældende lovgivning. Misbrug, herunder uautoriseret automatisering, overbelastning eller ulovlig brug, kan medføre øjeblikkelig lukning uden varsel.
Rådgivere (f.eks. revisorer) må ikke bruge adgangen til andre kunder end den, adgangen er udstedt til.
4.1 Oprettelse af flere selskaber
Brugeren kan oprette flere selskaber under samme login, forudsat at disse selskaber er juridisk forbundne, f.eks. ved fælles ejerskab eller koncernstruktur. Det er ikke tilladt, at flere uafhængige virksomheder eller individuelle håndværkere deler ét login eller opretter deres respektive selskaber under samme adgang. Hver juridisk selvstændig virksomhed uden tilknytning skal have sin egen aftale og sin egen adgang til systemet.
5. Rimelig brug og begrænsninger
Systemet må ikke anvendes til uretmæssige eller krænkende formål. Handy Per forbeholder sig ret til at begrænse eller suspendere adgangen ved overdreven belastning, mistanke om misbrug, eller overtrædelse af disse vilkår.
6. Maksimalt dataforbrug pr. bruger
For at sikre stabil drift og rimelige omkostninger, er hver brugerlicens baseret på et forventet maksimalt månedligt dataforbrug. Følgende grænser anses som standard pr. bruger:
- Mødetider: 25
- Tidsregistreringer: 30
- Billeder: 10
- Materialeforbrug: 20
- Kørsler: 10
- Pladsdrift: 5
- KLS skemaer: 5
- Fakturaer: 10
- Kontrakter: 1
- SMS'er: 30
Handy Per forbeholder sig ret til løbende at monitorere forbruget. Ved væsentlig overskridelse af disse rammer forbeholder Handy Per sig retten til uden varsel at justere prisen for den pågældende bruger/selskab til at matche det faktiske forbrug, eller alternativt at lukke for adgangen til systemet.
7. Ret til udelukkelse
Handy Per forbeholder sig retten til til enhver tid, og efter eget skøn, at udelukke en bruger eller et selskab fra systemet og opsige samarbejdet øjeblikkeligt. Dette kan ske uden nærmere begrundelse. I tilfælde af en sådan udelukkelse vil adgangen til systemet og tilhørende data blive spærret øjeblikkeligt, og eventuelt forudbetalt abonnement for den resterende del af faktureringsperioden refunderes ikke.
8. Drift og tilgængelighed
Systemet leveres som forevist. Handy Per tilstræber høj tilgængelighed men garanterer ikke frihed for fejl, afbrydelser eller nedetid. Planlagt vedligehold placeres primært i lavtrafikperioder (20.00-05.00).
9. Force majeure
Handy Per er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse grundet force majeure, fx naturkatastrofer, krig, nedbrud i infrastruktur, strejker m.m.
10. Sikkerhed og backup
Brugeren er ansvarlig for egne backups. Handy Per foretager regelmæssig backup men kan ikke garantere mod datatab og er ikke erstatningsansvarlig for dette.
11. Immaterielle rettigheder
Alle rettigheder til software, indhold og varemærker tilhører Handy Per og må ikke anvendes uden forudgående skriftlig tilladelse. Systemet og dets indhold er beskyttet af ophavsretsloven.
12. Fortrolighed og databehandling
Handy Per behandler alle kundedata og oplysninger fortroligt.
Såfremt systemet anvendes til behandling af personoplysninger, agerer Handy Per som databehandler, og brugeren er dataansvarlig i henhold til databeskyttelsesforordningen (GDPR). Behandling sker udelukkende efter instruks fra brugeren og i henhold til gældende lovgivning.
12.1 Behandlingens karakter og formål
Systemet stilles til rådighed som en standardløsning, og den Dataansvarlige vælger selv hvilke personoplysninger, der indlæses.
Ved brug af systemet anses brugeren for at have givet instruks i overensstemmelse med den funktionalitet, som systemet stiller til rådighed.
12.2 Personoplysningernes karakter og registrerede personer
De typer af oplysninger, der behandles, afhænger af brugerens anvendelse og kan inkludere navn, e-mail, CPR-nummer, kontaktoplysninger, m.m.
Registrerede personer kan være medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere m.v.
12.3 Underdatabehandlere
Handy Per anvender underdatabehandlere. En opdateret liste kan udleveres på forespørgsel.
Alle underdatabehandlere er kontraktligt forpligtet til at overholde relevante databeskyttelseskrav.
12.4 Sletning ved ophør
Ved ophør sletter Handy Per personoplysninger senest 3 måneder efter, medmindre andet kræves ved lov eller aftales særskilt.
12.5 Tilsyn og dokumentation
Brugeren kan på anmodning få udleveret dokumentation for Handy Pers databeskyttelsesforanstaltninger.
Handy Per bistår i rimeligt omfang med forespørgsler relateret til registreredes rettigheder og sikkerhedshændelser.
13. Ansvarsbegrænsning
Brugeren er ansvarlig for indhold og data. Handy Per fraskriver sig ansvar for indirekte tab, herunder driftstab, datatab, goodwill mv. Erstatningsansvar kan ikke overstige værdien af betalinger foretaget de seneste 12 måneder.
14. Kommunikation
Brugeren accepterer, at Handy Per må kontakte vedkommende via mail og telefon. Brugeren er forpligtet til at holde kontaktoplysninger opdaterede.
Brugeren giver tilladelse til, at firmanavn og logo må anvendes i referencer og markedsføring, medmindre andet aftales.
15. Tvister
Tvister afgøres efter dansk ret ved Byretten i Hillerød.
16. Gyldighed
Disse betingelser er gyldige fra den 10. februar 2026 og erstatter tidligere versioner.